Bænke
Bænken kan det hele på den halve plads
Hvad er en bænk?
En bænk er en smal og aflang siddeplads, som hos SOFACOMPANY altid er polstret. Men det er kun begyndelsen. Med sine beskedne mål er den nem at flette ind overalt og kan derfor bruges til mange forskellige formål. Vi nævner i flæng: siddeplads, sofabord, aflastningsplads til aviser, vanter, nøgler, osv. Desuden gør dens enkle udformning den nem at style i forskellige retninger samtidig med at den i sig selv føjer en diskret elegance til omgivelserne.
Kan I fortælle endnu mere om, hvad en bænk kan bruges til?
Vi har samlet et par scenarier, der bedst beskriver bænkens anvendelsesmuligheder. Måske de kan inspirere dig i dit eget hjem: Forestil dig, at du låser dig ind af hoveddøren, sætter dig ned og lirker skoene af eller smider nøgler og taske fra dig på bænken. Så går du ind på soveværelset for at finde dine hjemmesko og dit yndlingsblad fra bænken for enden af din seng eller sætter dig overvældet ned på bænken i dit walk-in-closet, fordi du bare har alt for meget at vælge mellem (eller måske bare for lidt orden i skabet). Inde i stuen står bænken langs den ene væg, hvor pladsen er for trang til en egentlig sofa eller daybed og af og til flytter du den hen til sofaen, så du har et sted at stille bakken med kaffe og cookies, når der er serieaften. Eller bruger den som bonussiddeplads til når I er mange, der skal se med, og sofaen kommer til kort.
Design din egen bænk
Er du også lidt mere unik end de fleste andre og foretrækker møbler, der afspejler netop det? Så er vores design-selv løsning måske noget for dig. Her kan du selv vælge lige dén kombination, der bedst afspejler din smag. Afhængigt af model har vi flere ben og 50 forskellige stoftyper at vælge mellem. Det bedste er, at du med det samme kan tjekke, hvordan kombinationen ser ud ved hjælp af vores instant mockup. Hvis du foretrækker at mærke stoffet, inden du beslutter dig, kan du altid bestille 5 gratis stofprøver sendt hjem til dig. Så kan du teste tekstilernes farve og struktur i ro og mag.
Pimp din bænk
Som nævnt kan en bænk nemt flyttes rundt i huset og dermed bidrage til at ændre udtrykket, hvor den kommer hen. På samme måde kan også selve bænken variere sit udtryk alt efter, hvordan man vælger at “accesorize”. Du kan fx. gøre den mere blød og indbydende med en lækker uldplaid, friske farverne op med nogle colour-blockede puder, bruge pladsen under bænken til ekstra opbevaring, stille en bakke eller en stak bøger i den ene ende og lave dit eget stilleben af yndlingsloppefundene. Mulighederne er mange og pladsbrugen er minimal.
Hvad er jeres bænke lavet af?
Det korte svar er: det samme som vores sofaer. Det betyder, at det indvendige træstel har livstidsgaranti, og at vi bruger HR-skum, som tilsammen gør bænken både komfortabel og langtidsholdbar. Hvis du vælger en model med tekstilbetræk, kan du læse specifikationerne og slidstyrken under det enkelte tekstil. Vælger du derimod en model betrukket med skind, får du anilinlæder, som er det mest naturlige valg til møbler. SOFACOMPANY anvender ren gennemfarvet anilinlæder, hvor overfladen er behandlet med olie, så det fremstår blødt, lækkert og smidigt og aldrig føles hverken for varmt eller for koldt. Det bidrager altså både til læderets smukke cognacfarve, komforten og eksklusiviteten – og får læderet til at blive smukkere med alderen.
Skal jeg hellere vælge en daybed?
Drømmer du om at dejse om på bænken efter en lang arbejdsdag? Så er det nok snarere en daybed, du søger. Forskellen på en bænk og en daybed er nemlig primært størrelsen. En daybed er med sine min. 200 cms længde og ca. 80 cms bredde mere velegnet som soveplads - enten på gæsteværelset eller til akutte lurbehov rundt omkring i huset. I så fald anbefaler vi altid at ligge-teste en daybed inden køb, så du sikrer dig, at den svarer til dine sovebehov. Desuden er en daybed en anelse lavere og er dermed lidt mere børne- og hundevenlig, hvis det er en prioritet. Se vores udvalg af daybeds her.
Se bænken i levende live
Vi kender det godt. En computerskærm kan kun fortælle én så og så meget af det, man gerne vil vide om et produkt. For nogle er det nok og for andre er det vigtigere at kunne stå foran tingen selv. Hvis du også er typen, der foretrækker en mere fysisk fornemmelse af, hvor stor en bænk (eller en daybed) er, og hvordan du bedst kan bruge den, så kig forbi en af vores butikker. Vi har pt. fire i Danmark og flere i udlandet. Her kan du med fordel tjekke, om din foretrukne bænk egner sig til at binde sneaks fra og om dine yndlingshåndklæder kan ligge i bløde dynger på dens sæde. Find din nærmeste butik her.
